Tirsdag

De to mus vågner. Der er stille udenfor. Solen skinner. Nysgerrig kunne godt springe ud af vinduet – altså det rigtige og ikke et af de kunstige på væggene. Den kan se en dejlig græsplæne med gule blomster. Der er også en å.
Den finder dog hurtigt tilbage til Kloge. Der kommer mennesker. De skal se på kunsten. Lydløst smutter de to mus ud og ned ad trappen. Under nogle borde finder de gode krummer. Selv lidt marmelade er der. Uhm. Nok er det ikke søde kager, men det gør godt i en sulten mave.

Videre går det ud til de gule blomster i græsset. Kloge ved, at det er påskeliljer. Det ser flot ud med dem på begge sider af åen. Nysgerrig finder et godt sted, hvor de kan få lidt friskt vand.
Så sætter de sig under nogle blade. Nysgerrig sidder helt stille og kigger.
”Hvad er der?” spørger Kloge. Nysgerrig plejer at have travlt.
”Jeg tænker på i vinters. Dengang var alt ved at forsvinde.” Kloge siger ikke mere. Naturen er blevet levende igen, og det er med fuld kraft. Sådan er det med foråret. Og sådan er det med påsken. Livet vender tilbage som fra døden.
”Det er godt planlagt”, siger Kloge. Nysgerrig ser mærkeligt på Kloge. Den forstår det ikke. Hvem har planlagt hvad?
”At der fejres påske om foråret”, siger Kloge. Nysgerrig ryster på hovedet, da Kloge forklarer: ”Påske er noget med liv efter død. Sådan er det jo også med naturen. Se påskeliljen! Den har fået livet igen ved at spire frem og nu stå med blomst.”
Nysgerrig synes Kloge er lidt for klog. Hvorfor skulle den også være så klumpet og falde i vandet? Men på den anden side. Livet er jo vendt tilbage. Nysgerrig smiler og siger: ”Ja, så lad os kalde det påske.”
Den forstår alligevel ikke, hvordan det går til. Men foråret kan den nu godt li’. Rundt om dem hører de fugle synge kærestesange. De bygger også rede.
Ro får musene dog ikke så længe. Der kommer nogle ænder. De to mus smutter over åen og ned mellem husene.

Henne om hjørnet står en dør åben. Det er en butik med tøj. Kloge kan dog se, at det er gammelt tøj. Sådan var det ikke i gågaden. Det er genbrug, ved den pludselig. Den ved også, at det har noget med at hjælpe andre. Hvordan, finder den ikke ud af. Nysgerrig har været butikken rundt. Der er hverken mad eller et sovested. I et lille rum ved siden af finder de lidt krummer, inden de smutter ud af en anden dør.
På den anden side af vejen er endnu et hus. Der er fyldt med gamle møbler. Snart finder Nysgerrig en dejlig gammel sofa. Der er huller i bunden, så de kan kravle op. Åh, her kan der laves den dejligste hule. Der kan nemt laves mere plads. Her kunne være en hel familie. Det får både Kloge og Nysgerrig til at tænke tilbage. Da de var små, sov de i en dejlig lun rede. Den tanke giver en god drøm.

Det er blevet forår, påskens blomst er klar.

Med glæde vandt livet på jorden så bar.

En kærlighedssang synger fuglen i sky.

Og den gamle sofa gør barndommen ny.