Påskedag

Åh, hvor det larmer. Nysgerrig og Kloge havde ellers fundet et godt sted uden mennesker. Men nu ringes der med klokker tidligt om morgenen. Kirken er ikke langt væk.
”Der kimes”, siger Kloge. Det husker den fra jul, at det hedder, når der slås hurtige slag på klokken. Nysgerrig undrer sig stadig over, at Kloge ved de mærkeligste ting. Den faldt jo i kilden. Det kan i øvrigt ikke være langt herfra, at kilden er. Nysgerrig har en god fornemmelse for steder. Kan den ikke lugte vandet? Eller også er det bare skoven.
Nysgerrig kommer til at tænke på deres tid på Stadion. Det var en god tid med fest og mad. ”Åh ja, mad!” siger den højt. Kloge kigger spørgende. ”Har du fundet mad?” Den får dog ingen svar.
De kan høre mennesker. Ved kirken ser de, at der kommer mange mennesker. Hvad vil de dog i kirken så tidligt om morgenen? De to mus smutter efter. Måske er der mad – eller måske gaver. Sidst de så mange mennesker i kirken, var den mørke tid med gaver og godter over det hele. Måske lige med undtagelse af de fleste kirker.

Indenfor står Nysgerrig pludselig helt stille. ”Åh”, siger den. ”Sikke store korn.” Der er en hel væg af guld med store korn over det hele.
Kloge kan se, at det bare er pynt. Men den står også helt stille. Det er som om, at det regner med guld. Kloge har set guld i en kirke før. Det var smukt, og dens hjerne havde dengang fortalt den, at det kunne pege på det guddommelige. Her er en hel kæmpe væg fyldt med guld. ”Er Gud så stor?”
Kloge tænker på julebarnet. Foran vægen hænger en mand. Kloge kan ikke se, om han er levende eller død. Hænger han på et kors, eller er han ved at sprede korn? Inden den får styr på det, må de væk. Menneskerne kommer for tæt på.
Musene gemmer sig først bag et stort bord. Men man kan se igennem det, der er under. Det er lidt uhyggeligt. Det ligner en mand i en kiste.

De finder til sidst op i en kumme, hvor der er en stjerne i bunden. Kummen er til vand.
De kan høre både orgelspil og sang. En fortæller også om manden, der ikke var at finde i graven. Kloges hjerne får det hele til at hænge sammen. Barnet i stalden har hængt på et kors for derefter at blive levende igen. Det var også ham, der red på et æsel. De havde jo set hele fortællingen i den store kirke. Men først nu forstår den sammenhængen. Guds fortælling handler om livet.
”Det er påske”, siger den, ”og de fejrer livets sejr.”
Nysgerrig kigger undrende på den. Nu må det snart være nok. For den sejrer livet ikke uden mad. Dens mave rumler. Men den forstår godt det med blomsterne, der spirer, og træerne, der igen får blade.

Menneskerne rejser sig og går op til det store bord. Musene kan smutte ned fra kummen og ud i køkkenet. Nysgerrig er heldig. Den kan lugte kage, og snart får de begge fyldt deres maver. ”Det er nu bedre med et køkken end et badekar”, siger Nysgerrig.
Kloge griner. Det er ikke et badekar men en døbefont, de sad i. Men det gør måske ikke den store forskel. Lige nu er den også mere glad for køkkenets kager.

Med klokken der kimes, påske blir det kaldt.

Det fejres som livet, der sejrer trods alt. 

Men den gyldne væg og en stjerne i kar

er ikke som kage så dejlig og rar.