Forår - påske

”Glædelig forår!” Nysgerrig råber højt for at vække Kloge. ”Nu har du sovet længe nok.”
De to mus har været i kirkens kælder hele vinteren. Det har været en mørk tid, og de har sovet det meste af tiden siden jul.
Nysgerrig er klar til nye oplevelser. Den har været ude på kirkegården. Solen er dejlig varm. ”Kom nu!” siger den og kilder Kloge med sin hale. Kloge strækker sig og vender ryggen til. Nysgerrig giver ikke op. Den skubber til Kloge og fortæller: ”Solen er ikke blevet væk. Den er blevet meget stærk. Naturen er heller ikke død. Det spirer alle vegne.” Nysgerrig er så glad, at det næsten er irriterende. Kloge bliver dog også lidt nysgerrig. Nysgerrig plejer kun at være så begejstret, når den finder et særligt godt spisested.

De følges ud i den varme sol. Nysgerrig slår en kolbøtte. Kloge sætter sig og tænker. Siden den faldt i Helligkildens vand, har den vidst forskellige kloge ting. Nu forstår den, at naturen kører i ring. Solen forsvandt mere og mere, men kommer nu mere og mere tilbage. Sådan må det være år efter år.
For Nysgerrig er det dog et mirakel. Det vil Kloge ikke ødelægge, så den siger ikke noget. Selv om det er naturligt, er det jo også fantastisk.

Godt varmet op af solen lister de rundt om kirken. Deres maver rumler. ”Har din næse ikke fundet noget godt?” spørger Kloge. Nysgerrig plejer at være rigtig god til at finde dejlige sager. Den ryster på hovedet. ”Ikke engang i skraldespanden ved lågen.”
De husker tilbage til den gode juletid. Mon der også er kager og andre gode sager i denne tid? Det må undersøges. De gør sig klar til den lange tur ned forbi møllen.
På vej derned fanger Nysgerrig duften af bål og bagt brød. Inde bag et stort hus sidder nogle mennesker i blå skjorter omkring et bål. Det har musene set før. Brødet er ikke det mest lækre, men de finder lidt tabt marmelade på fliserne.

Videre går det ned ad den stejle vej. Lidt nede sætter de sig. ”Det går lettere ned end op.” siger Kloge. Den kan huske, da de før jul skulle op til møllen. Nysgerrig nikker. ”Men da var maven fyldt.” Dens mund løber i vand ved tanken om alt det, der nok bare venter på dem i byen.
Næste stop er under broen. Lidt krummer har de fundet ved cafeen langs åen. Men ellers er de skuffede. Det er slet ikke som december og jul. Det har været en lang og hård dag. Nu vil de finde hen til kælderen under den store kirke.

Det er blevet forår, nu har solen magt.

Dens lys og dens varme gir farve og pragt. 

Ja, også ham Kloge får Nysgerrig med

på tur ned i byen. Er der mad et sted?