Påskelørdag

Nysgerrig og Kloge vågner tidligt. Lammet har rejst sig. Det vil have noget mad hos sin mor. ”Uhm” siger Nysgerrig. Kloge ryster på hovedet. Mælk ved fåret? Det kan den da ikke mene.
Nysgerrigs næse har nu også fanget duften af noget andet. ”Pølser!” siger den. ”Det bliver bedre og bedre.”
Da musene kommer ud, kan Kloge også lugte grillvarme pølser. Der skal vist være fest. Inden længe kommer de første biler. Musene gemmer sig – men ikke langt fra pølserne. Flere biler kommer, og menneskerne går omkring. Mest går de hen til fårene. ”Åh” og ”Næh”, siger de, når de ser lammet. Kloge kan forstå, at de fejrer fårets dag. Den hører ikke nogen snakke om påske. Men dens hjerne tænker påskelam. Den ved også, at det har med de gamle fortællinger at gøre. Både dem om julebarnet. Men også nogle ældre. Noget med at slagte et lam og smøre dets blod på døre for at undgå døden. ”De skal vel ikke slagte det søde lam”, tænker den. ”Hvor grusomt.”
Det sker da heller ikke. De mange mennesker er kommet for at se lammet. De mærker dets fine pels. De klør også fåret bag øret.
Bagefter spiser de pølser. Noget falder på jorden. De to mus får snart fyldt maverne godt op.

Der kommer flere mennesker, så de to mus finder ro nede ved åen. De går og lytter til vandets rislen. Vinden leger også i træernes nye lysegrønne blade. Ved siden af er jernbanen. Kloge får et billede af, at der kører et veterantog. Men det er vist kun til jul.
De kommer forbi den store hvide bygning, hvor folk bliver gjort raske. Gennem skoven hører de nogle mennesker. De lyder triste. Musene stikker hovedet gennem en hæk. Menneskerne bærer på en kiste. Derefter sænker de kisten ned i jorden. En præst kaster jord på og siger noget. Andre kaster blomster ned i graven.

Kloge tænker tilbage på juletiden. Dengang talte alle om et barn, der blev født. De talte om liv, selv om solen var ved at forsvinde, og naturen nærmest var død. Mærkeligt at de nu snakker om død, når naturen spirer med liv og farver.
Kloge tænker også på, at menneskerne sænker deres døde ned i jorden. Det er næsten som at plante et løg. ”Skulle menneskene så vokse frem igen?” tænker den højt. Nysgerrig skubber til Kloge. ”Du er lidt skør.” Den har aldrig set et menneske vokse op af jorden som en blomst. Kloge kan dog ikke helt glemme tanken. ”Måske bliver de til blomster i Guds have?”

Da der er stille, lister musene ind i den store have. Rundt omkring står der sten med navne på. Det er en kirkegård. De så også en kirkegård ved deres julekirke. Men her kan de ikke finde nogen kirke. Nysgerrig mener, at de så måske slipper for klokkeringning. Det kunne være rart at vågne uden larm.
De finder et godt sted med plads til to under en sten. Kloge kan se, at der står ’Hans Mortensen’. Den kan ikke lade være med at sige ’Tak Hans’, inden den falder i søvn.

Til gården der kommer biler uden stop,

og alle får pølser med smagen i top.

Et sted bæres kisten til gravhaven ud.

Mon der så vil spire en blomst frem hos Gud?