Onsdag

De to mus finder ned til åen igen. Vejret er dejligt, så Nysgerrig får næsten lyst til en svømmetur. Den når dog kun at dyppe snuden. Uh, vandet er koldt. ”Skal jeg give dig et puf?” spørger Kloge. Den står klar. ”Nej,” siger Nysgerrig. ”Jeg skulle jo helst ikke blive som dig.” Den tænker på, hvor klog Kloge er blevet, efter den faldt i vandet.
Heldigvis er Nysgerrig hurtigere end Kloge. Ellers var den endt i vandet.
Det er en dejlig morgen. De lever, og naturen lever. En dejlig sukkerkage, så havde det været perfekt. Men der er ikke noget at finde ved åen, uanset hvor langt de går.
Mellem nogle huse hører de larm. De ser også en bygning med kulørte vinduer. ”Et museum,” hører Kloge sig selv sige. Nysgerrig kigger spørgende. ”Det har ikke noget med mus at gøre - kun gamle ting,” siger Kloge. Nysgerrigs næse siger dog noget andet. Og ganske rigtigt. Indenfor finder de lidt godt. De finder også et hvilested.
Der er helt stille, selv om de ikke er alene. Der ligger et menneske på et lille bord. ”Det må være ensomt for en dronning,” tænker Kloge. Den gamle dame bliver kaldt dronning, ved den pludselig. Den ved også, at hun ikke altid har ligget her. I mange år havde hun plads i en fin trækiste i byens store kirke. Mon hun ikke hellere ville være blevet der? Som mus ville den hellere sove i en æske end på en plade.
Kloge ved dog godt, at damen er død. Den ved også, at hun er fra før, der blev bygget kirker. Men hun ligner en, der sover.

Nysgerrig synes ikke, det er særligt hyggeligt med den gamle dame. Den vil ud i solen igen. Mon ikke de vil kunne finde et bedre sted, hvor der både er mere mad og mere liv?
De to mus løber langs åen til et grønt område. De kan se skov og en stor hvid bygning. Kloges hjerne fortæller, at det er et sted, hvor man hjælper syge. Der må være mange mennesker. ”Så må der også være mad,” mener Nysgerrig. ”Man kan da ikke blive rask uden mad.” Den mener, at den gamle dame nok også bare manglede mad. Hun var hel tynd og rynket. Kloge ryster på hovedet. ”Alt kan ikke klares med mad.” Men de bliver enige om at se nærmere på sygehuset.

Indenfor til højre finder de lidt mad. Men der må være mere med så mange mennesker. Nysgerrig går på jagt. Det er et stort hus med mange rum. Men den finder mest værelser med senge eller kontorer. Og så er der mennesker over det hele. Et sted begyndte rummet at svæve. Det er for meget for Nysgerrig. Den gå ned ad nogle trapper, for at finde Kloge igen. Nu vil den ud.
Ikke langt væk finder de lidt rester under en bro. Over dem kører toget. De finder også et lunt hjørne. ”Højbro” siger Kloge, inden den falder i søvn. Nysgerrig ryster på hovedet. Kloge er god nok, men den siger noget mærkeligt en gang i mellem.

Med åen de løber, finder roligt sted,

men den gamle dame kan ej løbe med. 

På sygehus er der et flyvende rum,

som næsten gør Nysgerrig stille og stum.