Forår - påske

”Glædelig forår!” Nysgerrig råber højt for at vække Kloge. ”Nu har du sovet længe nok.”
De to mus har været i kirkens kælder hele vinteren. Det har været en mørk tid, og de har sovet det meste af tiden siden jul.
Nysgerrig er klar til nye oplevelser. Den har været ude på kirkegården. Solen er dejlig varm. ”Kom nu!” siger den og kilder Kloge med sin hale. Kloge strækker sig og vender ryggen til. Nysgerrig giver ikke op. Den skubber til Kloge og fortæller: ”Solen er ikke blevet væk. Den er blevet meget stærk. Naturen er heller ikke død. Det spirer alle vegne.” Nysgerrig er så glad, at det næsten er irriterende. Kloge bliver dog også lidt nysgerrig. Nysgerrig plejer kun at være så begejstret, når den finder et særligt godt spisested.

De følges ud i den varme sol. Nysgerrig slår en kolbøtte. Kloge sætter sig og tænker. Siden den faldt i Helligkildens vand, har den vidst forskellige kloge ting. Nu forstår den, at naturen kører i ring. Solen forsvandt mere og mere, men kommer nu mere og mere tilbage. Sådan må det være år efter år.
For Nysgerrig er det dog et mirakel. Det vil Kloge ikke ødelægge, så den siger ikke noget. Selv om det er naturligt, er det jo også fantastisk.

Godt varmet op af solen lister de rundt om kirken. Deres maver rumler. ”Har din næse ikke fundet noget godt?” spørger Kloge. Nysgerrig plejer at være rigtig god til at finde dejlige sager. Den ryster på hovedet. ”Ikke engang i skraldespanden ved lågen.”
De husker tilbage til den gode juletid. Mon der også er kager og andre gode sager i denne tid? Det må undersøges. De gør sig klar til den lange tur ned forbi møllen.
På vej derned fanger Nysgerrig duften af bål og bagt brød. Inde bag et stort hus sidder nogle mennesker i blå skjorter omkring et bål. Det har musene set før. Brødet er ikke det mest lækre, men de finder lidt tabt marmelade på fliserne.

Videre går det ned ad den stejle vej. Lidt nede sætter de sig. ”Det går lettere ned end op.” siger Kloge. Den kan huske, da de før jul skulle op til møllen. Nysgerrig nikker. ”Men da var maven fyldt.” Dens mund løber i vand ved tanken om alt det, der nok bare venter på dem i byen.
Næste stop er under broen. Lidt krummer har de fundet ved cafeen langs åen. Men ellers er de skuffede. Det er slet ikke som december og jul. Det har været en lang og hård dag. Nu vil de finde hen til kælderen under den store kirke.

Det er blevet forår, nu har solen magt.

Dens lys og dens varme gir farve og pragt. 

Ja, også ham Kloge får Nysgerrig med

på tur ned i byen. Er der mad et sted?

Palmesøndag

Nysgerrig og Kloge bliver vækket af larm. Er det oppe fra kirken? De to mus kigger på hinanden. De husker denne kirkekælder som deres bedste sovested. I vinters var der lunt og tørt, mørkt og stille.
Nu rasler det ved døren. Godt de har lagt sig i et hjørne bag noget træ. To mennesker kommer ind. Lyset bliver tændt. De kommer hen til deres hjørne. I sidste øjeblik får de to mus sneget sig om bagved en kasse. Menneskerne tager et par store ting og går igen. Den ene ting er et mærkeligt kryds. Kloge ved pludselig, at det er et kors. Det andet ligner en stor sten.
Der bliver igen ro i kælderen. Men der sker noget oppe i kirken. Kloge snakker lidt højt med sig selv. ”Mon der kommer mange mennesker, og skal de til at synge igen?” Den spørger Nysgerrig, om de skal smutte op og se efter. Men Nysgerrig husker kun alt for godt kirkens tørre brød. Nej, den skal en tur ud i byen.

Foran kirken kan Nysgerrigs næse dufte friskbagt brød. Det kommer fra kirken, så de smutter ind alligevel.
Der er mange børn, så de to mus må passe godt på. De smutter helt ind i kirken. Dér er også mange mennesker, så de finder op på en lille balkon. Derfra kan de se hele kirken. Men hvor er brødet?
Kloge bliver bekymret. Dens kloge hjerne ved, at de sidder ved orgelet. Bare Nysgerrig ikke falder ned, når det begynder at spille.
Så kommer der også mennesker derop. Musene finder ind under orgelet. De kommer ingen steder, før menneskerne går igen.

Gennem en sprække ser musene, hvordan børnene spiller et lille skuespil. Først kommer en mand ridende på et æsel. Æslet er dog kun en dragt, som et par børn har på. Folk jubler. Så bliver der mere stille, imens manden og hans venner spiser sammen.
Kloge tænker, at det har med barnet at gøre – altså ham, der blev fejret i julen. Korset fra kælderen står der også. Det bliver ikke brugt. Men der fortælles om mandens død, og der synges en meget smuk salme.
Så vises nogle billeder. Børnene har malet, at manden ikke er død længere.
Kloge er helt optaget. Nysgerrig holder sig mest for ørene, når orgelet spiller. Og så håber den hele tiden, at få øje på det duftende brød.

Endelig! Da spillet er færdig, bliver maden stillet på et bord lige under dem. Menneskerne flytter sig, så musene igen kan komme ud.
Nemt og hurtigt får Nysgerrig hentet lidt godt til maven.
Da kirken er tom, finder de også nogle gode krummer. Der er også til morgenmaden.
De finder en stor hylde med nogle dukker. Der er også et lille bjerg. Kloges hjerne tænker ’gravkammer’. Bjerget er hult og med en åbning lige til at smutte ind ad. Der kan de sove.

De ser skuespillet om en mand engang,

der red på et æsel, mens folkene sang.

Men nogle var sure, og dødsdømt han blev.

Dog billeder viser: Fra døden han skred.

Mandag

I dag er Nysgerrig meget opsat på at komme rundt i byen. Der må være noget mad at finde. Der er mange mennesker, og lidt godt finder den i et par skraldespande. Det er dog slet ikke som ved juletid. Der er hverken gaver eller sukkerkager.
”Men der er chokolade,” siger Nysgerrig. Kloge kan fortælle, at det er påskeæg. De kan se dem stå i vinduet ved bageren. Nysgerrig vil gerne have fat i et af de store.

Nu hører de nogle børn råbe og have det sjovt. ”Hvor der er børn, er der som regel også mad.” husker Nysgerrig fra i vinters.
De to mus løber forbi et torv og kommer til en lille park. Der er mange børn. De løber og leger. Nogle kører på et bræt med hjul. Henne ved nogle buske er andre børn i gang med at lede. Kloge kan høre, at de er på jagt efter påskeæg. En voksen fortæller, at det er påskeharens æg. Det er noget med en hare, der lagde et æg af bare forskrækkelse over, at en død blev levende igen. Kloge tænker, at det kan være fortællingen fra kirken, som også har med julebarnet at gøre.
”Hvor er mennesker fantasifulde”, tænker den. Nu gemmer de voksne chokoladeæg for at huske fortællingen.
Nysgerrig hører også fortællingen. Den tænker: ”Mon jeg også finder et æg?”

Jagten går løs. Både Nysgerrig og børnene finder små chokoladeæg. Pludselig åbner himlen sig, og regnen vælter ned i store mængder. Alle søger skjul på en lille scene. De to mus kan komme ind under scenen. Men der begynder vandet også at komme. Først et lille vandløb – så et mere. Vandet breder sig. Om ikke så længe vil musenes gemmested være forvandlet til en flod af vand.
Heldigvis tager regnen af. Musene kan høre, at menneskerne begynder at løbe væk. De kigger ud, tager mod til sig og løber over vejen. Rundt om hjørnet finder de ind i et stort højt rum. Det er næsten som en kirke. I den anden ende er der et stort vindue.
Nu regner det igen voldsomt, så der skal de ikke hen. I stedet finder de op ad nogle trapper og ind et stille sted. På væggene er der hængt noget op, som ligner vinduer. Nysgerrig ryster vandet af sig og snuser rundt. Kloge ser nærmere på de mærkelige vinduer. Nogle af dem ligner naturen udenfor, andre har en masse farver.

Nysgerrig kommer tilbage. Der er ingen mad. Den ryster på hovedet, da den ser Kloge være optaget af de mærkelige vinduer.
”Det er kunstigt”, siger den. ”Nej, det er kunst”, siger Kloge. For dens hjerne ved pludselig en masse om malerier.
Rundt på gulvet står skulpturer. Det er en anden form for kunst. Nysgerrig ryster på hovedet. Kloge har været lidt sær, siden den faldt i kilden. Skulpturerne kan Nysgerrig dog godt li’. Ved en af dem har den nemlig fundet et godt sted til en god nats søvn.

Hvad var det med ægget - hvem har det mon gemt?

Måske påskeharen. Det er ikke nemt

at finde i regnen et godt gemmested.

Et stort hus med vinduer, kunst tar de med.

Tirsdag

De to mus vågner. Der er stille udenfor. Solen skinner. Nysgerrig kunne godt springe ud af vinduet – altså det rigtige og ikke et af de kunstige på væggene. Den kan se en dejlig græsplæne med gule blomster. Der er også en å.
Den finder dog hurtigt tilbage til Kloge. Der kommer mennesker. De skal se på kunsten. Lydløst smutter de to mus ud og ned ad trappen. Under nogle borde finder de gode krummer. Selv lidt marmelade er der. Uhm. Nok er det ikke søde kager, men det gør godt i en sulten mave.

Videre går det ud til de gule blomster i græsset. Kloge ved, at det er påskeliljer. Det ser flot ud med dem på begge sider af åen. Nysgerrig finder et godt sted, hvor de kan få lidt friskt vand.
Så sætter de sig under nogle blade. Nysgerrig sidder helt stille og kigger.
”Hvad er der?” spørger Kloge. Nysgerrig plejer at have travlt.
”Jeg tænker på i vinters. Dengang var alt ved at forsvinde.” Kloge siger ikke mere. Naturen er blevet levende igen, og det er med fuld kraft. Sådan er det med foråret. Og sådan er det med påsken. Livet vender tilbage som fra døden.
”Det er godt planlagt”, siger Kloge. Nysgerrig ser mærkeligt på Kloge. Den forstår det ikke. Hvem har planlagt hvad?
”At der fejres påske om foråret”, siger Kloge. Nysgerrig ryster på hovedet, da Kloge forklarer: ”Påske er noget med liv efter død. Sådan er det jo også med naturen. Se påskeliljen! Den har fået livet igen ved at spire frem og nu stå med blomst.”
Nysgerrig synes Kloge er lidt for klog. Hvorfor skulle den også være så klumpet og falde i vandet? Men på den anden side. Livet er jo vendt tilbage. Nysgerrig smiler og siger: ”Ja, så lad os kalde det påske.”
Den forstår alligevel ikke, hvordan det går til. Men foråret kan den nu godt li’. Rundt om dem hører de fugle synge kærestesange. De bygger også rede.
Ro får musene dog ikke så længe. Der kommer nogle ænder. De to mus smutter over åen og ned mellem husene.

Henne om hjørnet står en dør åben. Det er en butik med tøj. Kloge kan dog se, at det er gammelt tøj. Sådan var det ikke i gågaden. Det er genbrug, ved den pludselig. Den ved også, at det har noget med at hjælpe andre. Hvordan, finder den ikke ud af. Nysgerrig har været butikken rundt. Der er hverken mad eller et sovested. I et lille rum ved siden af finder de lidt krummer, inden de smutter ud af en anden dør.
På den anden side af vejen er endnu et hus. Der er fyldt med gamle møbler. Snart finder Nysgerrig en dejlig gammel sofa. Der er huller i bunden, så de kan kravle op. Åh, her kan der laves den dejligste hule. Der kan nemt laves mere plads. Her kunne være en hel familie. Det får både Kloge og Nysgerrig til at tænke tilbage. Da de var små, sov de i en dejlig lun rede. Den tanke giver en god drøm.

Det er blevet forår, påskens blomst er klar.

Med glæde vandt livet på jorden så bar.

En kærlighedssang synger fuglen i sky.

Og den gamle sofa gør barndommen ny.

Onsdag

De to mus finder ned til åen igen. Vejret er dejligt, så Nysgerrig får næsten lyst til en svømmetur. Den når dog kun at dyppe snuden. Uh, vandet er koldt. ”Skal jeg give dig et puf?” spørger Kloge. Den står klar. ”Nej,” siger Nysgerrig. ”Jeg skulle jo helst ikke blive som dig.” Den tænker på, hvor klog Kloge er blevet, efter den faldt i vandet.
Heldigvis er Nysgerrig hurtigere end Kloge. Ellers var den endt i vandet.
Det er en dejlig morgen. De lever, og naturen lever. En dejlig sukkerkage, så havde det været perfekt. Men der er ikke noget at finde ved åen, uanset hvor langt de går.
Mellem nogle huse hører de larm. De ser også en bygning med kulørte vinduer. ”Et museum,” hører Kloge sig selv sige. Nysgerrig kigger spørgende. ”Det har ikke noget med mus at gøre - kun gamle ting,” siger Kloge. Nysgerrigs næse siger dog noget andet. Og ganske rigtigt. Indenfor finder de lidt godt. De finder også et hvilested.
Der er helt stille, selv om de ikke er alene. Der ligger et menneske på et lille bord. ”Det må være ensomt for en dronning,” tænker Kloge. Den gamle dame bliver kaldt dronning, ved den pludselig. Den ved også, at hun ikke altid har ligget her. I mange år havde hun plads i en fin trækiste i byens store kirke. Mon hun ikke hellere ville være blevet der? Som mus ville den hellere sove i en æske end på en plade.
Kloge ved dog godt, at damen er død. Den ved også, at hun er fra før, der blev bygget kirker. Men hun ligner en, der sover.

Nysgerrig synes ikke, det er særligt hyggeligt med den gamle dame. Den vil ud i solen igen. Mon ikke de vil kunne finde et bedre sted, hvor der både er mere mad og mere liv?
De to mus løber langs åen til et grønt område. De kan se skov og en stor hvid bygning. Kloges hjerne fortæller, at det er et sted, hvor man hjælper syge. Der må være mange mennesker. ”Så må der også være mad,” mener Nysgerrig. ”Man kan da ikke blive rask uden mad.” Den mener, at den gamle dame nok også bare manglede mad. Hun var hel tynd og rynket. Kloge ryster på hovedet. ”Alt kan ikke klares med mad.” Men de bliver enige om at se nærmere på sygehuset.

Indenfor til højre finder de lidt mad. Men der må være mere med så mange mennesker. Nysgerrig går på jagt. Det er et stort hus med mange rum. Men den finder mest værelser med senge eller kontorer. Og så er der mennesker over det hele. Et sted begyndte rummet at svæve. Det er for meget for Nysgerrig. Den gå ned ad nogle trapper, for at finde Kloge igen. Nu vil den ud.
Ikke langt væk finder de lidt rester under en bro. Over dem kører toget. De finder også et lunt hjørne. ”Højbro” siger Kloge, inden den falder i søvn. Nysgerrig ryster på hovedet. Kloge er god nok, men den siger noget mærkeligt en gang i mellem.

Med åen de løber, finder roligt sted,

men den gamle dame kan ej løbe med. 

På sygehus er der et flyvende rum,

som næsten gør Nysgerrig stille og stum.

Skærtorsdag

Det har været en lun nat. De to mus har sovet godt under højbroen. Ja, det er Kloge, der ved, at det hedder højbroen. Den faldt jo i Helligkilden engang. De blev kun forstyrret, når togene kørte ovenpå.
De er ikke alene. Under højbroen har der også sovet nogle mennesker. Det er altså ikke kun mus, der har brug for et godt sted at sove. Mennesker kan også mangle et sted at bo. Nysgerrig tænker, om de mon også snuser rundt og finder gode sager. Selv er den klar til morgenmad, hvis nogen skulle byde.
Kloge tænker mere på, hvad disse mennesker gør om vinteren. Skal den mon fortælle dem om den store kirkes kælder? Den tør ikke, selvom en af mændene virker bekendt. Hans tøj ser rent ud men slidt. Kloge kommer i tanke om stedet med brugt tøj og møbler. Det var dér, den så, at manden fik nyt tøj.
Kloge kan høre, at han praler. Han fik det på konto sammen med maden, siger han stolt. Det lyder til, at de andre kender stedet. Kloges hjerne ved nu, at det er et hjælpested. Det kaldes genbrug, og der er også en varmestue. Den fortæller det til Nysgerrig. ”Mon også mus kan få en konto?” Det tror Nysgerrig nu ikke. Men den vil gerne have noget mad. Her kan den ikke finde noget.

Så kommer der en med en lille vogn. Det er morgenkaffe, og der er brød til. Der er så meget, at musene også får nogle krummer. Damen giver det helt gratis. Bagefter fortæller hun en historie. Hun synger også. Nogle af de andre synger med. Kloge tænker, at det næsten er som at være i kirke. Det tænker Nysgerrig også. Men brødet her er nu bedre end det tørre brød i kirken.
Damen gør klar til at gå. Kloge ved nu med sin kloge hjerne – den faldt jo i Helligkilden engang – at damen er præst. Inden hun går, inviterer hun alle til at spise med i aften. De to mus bliver sammen med menneskerne. En god morgenmad og så tilbud om mad til aften, så kan dagen bare nydes.

Madhuset er ikke langt væk. Det ligger på en kirkegård og ligner en lille kirke. Kloge ved, at det kaldes et kapel. Det har mennesker brugt, når de sagde farvel til en død. Nu er der borde, som er dækket til fest. Musene finder ind i et lille køkken. Der er gode sager til dem. De kan høre menneskene synge. Det lyder som når mennesker synger i kirken. Kloge ved, at det har med julebarnet at gøre. Men den forstår ikke, hvorfor de her spiser så meget mad.
Nysgerrig synes dog, at det er dejligt. Ordentlig mad er bedre end det tørre brød i de andre kirker.

Godt mætte finder de to mus ovenpå – op til vinduerne. Derfra kan de se, at folk både spiser, synger, beder og får en fortælling. Der bliver også snakket. Kloge hører noget, men falder i søvn ved siden af Nysgerrig. Her er godt. Bliver de sultne, kan de nok finde lidt ekstra i løbet af natten.

Ved banen de sover. Det var lunt i nat.

Og nu er der kaffe. Hvor er hun en skat.

De hviler i solen til aften det blir,

for så er der spisning. Det præsten hun sir.

Langfredag

De to mus vågner. Solen rammer dem gennem glasset. Det bliver varmt. Hurtigt smutter de ned, hvor bordene står. Menneskene er gået. Men der er gode rester på gulvet efter maden i går. Nysgerrig glæder sig til, at der igen skal gøres klar til fællesspisning. Men sådan bliver det ikke i dag. Kloge hørte det i aftes. Nogle ville mødes ved en af kirkerne her til morgen.
Udenfor kan de se, at flaget ikke er kommet helt op. Den plejer ellers at være hejst helt op både ved kirker og i byen. Men da musene kommer rundt i byen, ser de også kun flagene halvt oppe.
”Hvorfor?” spørger Nysgerrig. Kloge må da vide det. Den er jo så klog efter at den faldt i vandet. Men Kloge ved kun, at et flag halvt oppe betyder, at nogen er død. Det er en mærkelig dag. Der er stille. Der er også tunge skyer. De to mus bliver helt triste. De må se at finde nogle mennesker.

De løber langs med jernbanen. De kommer tilbage til åen. Længere ude kommer der bakker på begge sider. De sætter sig og får lidt friskt vand. Kloge og Nysgerrig bliver enige om at fortsætte ud gennem dalen. De kan begge huske turen op til møllen i vinters.
Inden længe hører de en klokke ringe. På gaden ser de endelig nogle mennesker. Dem følger de ind i endnu en kirke. Nysgerrigs næse kan ikke lugte mad. Det skal alligevel undersøges.
I kirken er der dog hverken mad, lys eller fest. Det er som om en er død. Men kisten mangler. Kloge ved, at sådan bør det være, når folk siger farvel til en af deres kære.
De to mus gemmer sig og venter. Nu taler præsten. Det handler om smerte og død. Men også om noget godt, der venter. De to mus har ikke lyst til at høre mere. De smutter ud. Hvor trist. Nu er det også begyndt at regne.

De løber op gennem skoven bagved. Inden længe kan de høre dyr. Endelig et sted med liv. Ved hønsene er der mad. De to mus finder tørvejr i et lille hus. Der har en høne sin rede. Tre æg har den lagt. Nysgerrig snuser. ”De måtte godt have været af chokolade,” siger den. Nysgerrig kan huske dem, børnene ledte efter i parken. De her er dog rigtige. ”De spiser dem i morgen som skidenæg,” siger Kloge pludselig. Det synes Nysgerrig ikke lyder særligt interessant.
For Kloge bliver æggene dog mere interessante. Den ved, de bruges til at fejre påske med. Der kan komme liv ud af de ellers hårde skaller, der kan ligne en gravhule.
Nu kommer hønen. De må skynde sig væk, så Kloge får ikke tænkt videre. Høns kan nemlig hakket. Så er fårene nok bedre at gemme sig hos. Hos dem finder de et godt sted hos et lille lam. De kravler ind i halmen, den ligger på. Det er dejligt varmt for kolde og våde mus.

En fredag så lang gør musene lidt trist.

Med flaget på halv og et lys uden gnist.

På gården en høne har lagt et par æg,

og lammet er uldent, som havde det skæg.